Sådan flyver et svævefly
Mange mennesker tror, at et svævefly blæser for vinden lige som en luftballon. Men sådan er det ikke. Piloten bestemmer selv, hvor han eller hun vil flyve hen. Så længe man har højde, har man frihed til at flyve derhen, hvor man vil.
Det kan lade sig gøre, fordi et svævefly (ligesom andre fly) er udstyret med ror. Ror er bevægelige dele af vinger eller krop, og dem har svæveflyet 3 af, som du kan se på ovenstående tegning af et etsædet svævefly.
Yderst på vingerne sidder krængerorene (1). Dem bruger piloten til at give flyet krængning med, og hvis flyet skal dreje, skal det have en vis krængning. Krængerorene styres fra flyets styrepind ved at bevæge pinden til højre eller til venstre. Det er imidlertid ikke nok. Piloten skal også dreje flyets næse i den retning, som flyet skal dreje. Derfor bruger piloten også sideroret (3). Sideroret styres ved hjælp af nogle pedaler, som pilotens fødder hviler på. Sideroret kan dreje flyet til højre eller til venstre.
Måske skal piloten også øge flyets fart og flyve lidt stærkere. Det bruger han eller hun højderoret til (2). Højderoret sidder bagest på flyet på det, der hedder haleplanet, og det styres også fra pinden i cockpittet. Når pinden presses frem, går rorfladen nedad, og så sænker flyet næsen og dykker mere fart på. Hvis man modsat trækker i pinden, går rorfladen opad, og næsen løftes opad. Flyver man rigtig stærkt og trækker flyets næse op, farer flyet op i himlen som en raket og kan meget let vinde 100 meters ekstra højde. Samtidig taber det langsomt farten.
Det, som en pilot skal lære, er derfor at bruge de 3 ror samtidig. Det kalder vi at koordinere rorene. Kan man det, kan man styre flyet elegant derhen, hvor man gerne vil.
På tegningen kan du også se, at svæveflyet er udstyret med luftbremser (4). Det er nogle klapper, der normalt sidder nede i vingen, men som ved hjælp af et særligt håndtag i cockpittet kan trækkes ud, når flyet skal lande. Bremserne mindsker opdriften på vingerne, så flyet synker ned mod jorden på den sidste del af flyvningen. Når man er helt nede ved jorden og flyver hen over den, holder man bremserne ude. Så vil flyet langsomt tabe fart og til sidst sætte sig stille og roligt, mens den sidste del af farten rulles af, og flyet holder helt stille.
