Grob Twin II

Twinen kom til Viborg Svæveflyveklub i 1985. Dengang var flyet kun 2 år gammelt, og det blev anskaffet til videregående skoling og strækflyvning for klubbens S-piloter. Men allerede efter et par år blev det besluttet at benytte Twinen som klubbens grundskolingsfly, fordi klubbens flypark efterhånden bestod af de moderne glasfiberfly, som havde afløst generationen af svævefly i lærred og træ. På den måde blev skolingsafdelingen moderniseret og tilpasset til nutiden.

Siden da har Twinen tjent trofast til uddannelse af nye piloter. Den har vist sig at være et solidt og pålideligt udannelsesfly med stabile flyveegenskaber. Det er ting, man som instruktør sætter pris på, når man sender eleverne solo på flyet efter det tosædede skolingsforløb.

Derudover benytter Viborg Svæveflyveklub Twinen til gæstestarter. Vi får løbende besøg af mennesker, der gerne vil stifte bekendtskab med svæveflyvningen. Til det formål er Twinen perfekt. Man sidder bekvemt og har et godt udsyn og får et ganske godt indtryk af, hvad det vil sige at svæveflyve.

Et fly, der bliver brugt dagligt, bliver naturligt nok slidt. Derfor fik Twinen for et par år siden den helt store overhaling, så den i dag stadig fremstår som et velholdt og indbydende fly.

Data om Twin II

Vingespænd

17,5 meter

Kropslængde

8,18 meter

Højde ((ved haleplan)

1,55 meter

Vægt (tom)

380 kg

Vægt (max)

580 kg

Max. pilotvægt incl faldskærm

110 kg

Max. hastighed

250 km/t

Stall hastighed

66 km/t

Mindste synk hastighed

80 km/t

Bedste glidetal

36,5 meter ved 90 km/t

Landingshastighed (ved 0 vind)

95 km/t

Video om svæveflyvning

Video om svæveflyvningHar du en drøm om at blive pilot. Som svæveflyver kan du få denne drøm opfyldt. Dyrk svæveflyvnin...

En typisk flyvedag

Typisk flyvedag

Som gæst i Viborg svæveflyveklub, kan du opleve hvordan en flyvedag typisk forløber.

Den indeho...

Morgentur i Svævefly

morgentur

Viborg flyveplads er en af landets smukkest beliggende pladser.

Tag med i svæveflyet til en tidl...